På København & Aarhus Akupunkturskole har vi valgt den obligatoriske litteratur på baggrund af de retningslinjer foreningen Praktiserende Akupunktører har sat for disse, så vi sørger for at leve op til den højeste litterære faglige standard i Danmark. Bogmaterialet består af en teoretisk grundbog der beskriver alle grundprincipperne i akupunktur samt en diagnosebog så den studerende lærer diagnoseprincipperne i kinesisk medicin at kende fra bunden.
Den studerende modtager desuden en elektronisk punktbog i form af en app til telefon, Ipad, tabloid-computere og andre mobile enheder. App´en er den mest omfattende og bedst opdaterede på markedet og forklarer alle punkternes indikationer, betydninger og virkninger og har små instruktionsvideoer med hvert punkts placering og indstiksvinkler- og dybder. App´en er udviklet ud fra punktbogen ’A manual of Acupuncture’ og har specielle hjælpefunktioner til studerende.
App og bøger bruges af stort set alle danske akupunktører samt på kurser og vil fungere som opslagsværker i mange år fremover.
Faglitteratur i akupunktur oversat til dansk er desværre lidt begrænset på grund af de forholdsvis få akupunktører der findes her i landet, og derfor findes der både obligatorisk og anbefalet litteratur på engelsk. Hvis den studerende har sproglige vanskeligheder med engelsk kan skolen komme med forslag til anden litteratur.
Kinesisk medicin og akupunktur er et mangfoldigt og gammelt fag med et omfattende bibliotek bag sig gennem dets 3000-årige historie, og langt det meste er fortsat ikke oversat fra kinesisk.
Her er en lille liste af bøger som skolen anbefaler hvis den studerende ønsker ekstra inspiration til hovedfaget samt de bifag man stifter bekendtskab med undervejs i uddannelsen.
Al den litteratur der kræves for at kunne bestå skolens egen kliniske eksamen samt Praktiserende Akupunktørers landsdækkende skriftlige eksamen er indbefattet i den obligatoriske litteratur.
Obligatorisk litteratur (inkluderet i uddannelsesprisen)
- Akupunkturens Grundprincipper, Nigel Ching
- Kunsten at diagnosticere, Nigel Ching¨
- A manual of acupuncture, Mazin Al-Khafaji, Kevin Baker & Peter Deadman
Supplerende litteratur (ikke inkluderet i uddannelsesprisen)
På dansk
- Akupunktur og sygdomsbehandling, Nigel Ching
- Fundamentet i Kinesisk Medicin, Giovanni Maciocia
- Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin, Hugo Hørlych Karlsen
- Auriculoterapi Trin 1, Ralph Nogier
På engelsk
- Five element constitutional acupuncture, Angela & John Hicks, Peter Mole
- Healing your emotions, Angela & John Hicks
- Atlas of Chinese tongue diagnosis, Barbara Kirschbaum
- The foundations of Chinese medicine (third edition), Giovanni Maciocia