Du kan nu tage en akupunkturuddannelse som fjernundervisning med fremmøde i København én weekend om måneden
Formålet med skolens akupunkturuddannelse, er at uddanne dig til akupunktør med en dyb forståelse af klassisk kinesisk medicin.
Specielt for denne skole er, at du lærer at omsætte tegn og symptomer til relevante og specifikke behandlinger specielt tilpasset den enkelte person. Du bliver dermed stærk i at omsætte teori til klinisk praksis, hvilket er nødvendigt, når du efterfølgende står ved briksen, og skal hjælpe folk i krise på grund af fysiske og psykiske udfordringer og sygdomme.
Underviserne
Du får nogle af landets (og udlandets) mest erfarne og kompetente undervisere, der på en inspirerende og levende måde formår at omsætte teoretisk stof til noget der er praktisk anvendeligt.
Læs mere om skolens undervisere
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er sammensat så du oplever god variation mellem at sidde og modtage information, og samtidig være deltagende i et aktivt indlæringsmiljø. Uddannelsen er sammensat efter de højeste standarder og lever op til kravene fra foreningen Praktiserende Akupunktører og den Europæiske akupunkturorganisation ETCMA. Uddannelsen er naturligvis RAB godkendt.
Læs om uddannelsens indhold
Faglig og personlig udvikling
Uddannelsens forløb er en kontinuerlig faglig og personlig udvikling, og skolen kombinerer teori og praksis i hele forløbet på en levende og lærerig måde med dig i centrum.
Vi sørger for at alle elever får et højt fagligt niveau, og trækker på vores erfaringer indenfor det alternative samt det etablerede system.
Motivation og lyst og en uddannelse med muligheder
På skolen gør vi meget ud af, at der er plads til den enkelte studerendes behov, at der er mulighed for at udvikle de ressourcer som vi hver især har. Ressourcer der efter endt uddannelse der efterfølgende kan få lov at skinne igennem i arbejdet som akupunktør. Skolens studerende meddeler at de føler sig udfordret på en positiv og imødekommende måde, og bliver hjulpet til at præstere deres bedste undervejs i uddannelsen.
Skolen er kendt for at have et højt gennemsnit til de landsdækkende eksaminer samt en lav dumpeprocent, hvilket er et udtryk for den motivation og lyst til faget som undervisere og studerende sammen får skabt.
Som uddannet akupunktør er du rigtig godt rustet til at møde de faglige udfordringer der opstår i klinikarbejdet som akupunktør. Ud over at starte egen klinik, kan du indgå i klinikfællesskaber med andre akupunktører og kolleger i andre sundhedsfaglige fag, samt bruge din akupunktur i sportsklubber, foreninger og på arbejdspladser. Vi har også mange studerende med anden sundhedsuddannelse baggrund der formår at integrere akupunktur på lægeklinikker, smerteklinikker og hospitalsafdelinger.
Med den stadig større anerkendelse du får som veluddannet akupunktør opstår der konstant nye muligheder for brugen af akupunktur.
Et sikkert valg af skole
Nogle af vores kommende studerende er på forhånd helt sikre på, at det er akupunktur de skal studere og akupunktør de skal uddanne sig til. Andre går og overvejer muligheden at blive akupunktør, og søger måske samtidig andre skoler og relaterede sundheds- og behandleruddannelser.
Uanset om du er i den ene aller anden gruppe, anbefaler vi, at du kommer forbi skolen til et personligt møde eller et åbent hus arrangement, og får en snak med os om uddannelsen, dens indhold og hvilke muligheder der giver. Du kan også komme forbi til en skoledag, og se hvordan vi underviser, og få en snak med de andre studerende.
Når du henvender dig til skolen, booker vi et personligt møde, så du kan være ordentligt informeret inden du tager den endelige beslutning om at søge optagelse på uddannelsen. Det anbefales at du i god tid ansøger om optagelse. Læs desuden mere om optagelseskravene.
Vi har typisk mellem 10-12 på holdene hvilket giver et personligt indlæringsmiljø med god tid til at supervisere den enkelte når der nåles.
Holdene fyldes efter først-til-mølle-princippet og har du nogen spørgsmål om tilmelding og opstart, er du meget velkommen til at kontakte skolen.
Tæt samarbejde med Københavns Akupunkturskole
Aarhus Akupunkturskole har et tæt samarbejde med Københavns Akupunkturskole og skolens dygtige lærerteam underviser på begge sider af bæltet.
Du vil undervejs i uddannelsen møde andre studerende fra København og har dermed mulighed for at træne, øve og udveksle erfaringer med andre end dem i går i skole med til daglig.
Master Class videreuddannelse
Som den eneste skole i landet tilbyder vi en Master Class overbygning til akupunkturuddannelsen. Du kan vælge om du vil videreuddanne dig i Akupunktur eller i Kinesisk urteterapi. Læs mere om Master Class.
Andre kurser på skolen
Skolen tilbyder en lang række kurser, temadage og foredrag, og du kan holde dig orienteret ved at tilmelde dig nyhedsbrevet, og desuden holde dig orienteret via skolens kursuskalender.
Som eksempel holder vi kurser i: